Camenakoret
er et kor for trænede unge og voksne kvinder. Koret har eksisteret i mere end 25 år og har indtil oktober 2019 haft Kaj
Tagmose som dirigent.
Fra oktober 2019 er Natascha Christensen korets dirigent.
De fleste i koret har sunget i andre kor, før de indtræder i Camenakoret, og
flere har været med i koret i alle årene.
Repertoiret spænder fra nye og gamle danske, nordiske og engelske sange, rytmiske sange, sange fra musicals og filmens verden samt mindre klassiske korværker.
Korets nye dirigent er også korets pianist, men der kan også være anden instrumental ledsagelse, som f.eks. fløjte og guitar.
Koret har hvert år én eller flere forårs- og julekoncerter, og synger også gerne ved forskellige lejligheder. Det har bl.a. sunget til velgørenhedskoncerter, men også ved højskoledage og private sammenkomster, som f.eks. bryllupper, runde fødselsdage, barnedåb o.a..
Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=LPd4xNJ1Zow=
Optagelse
i koret
Henvendelse om optagelse skal ske til dirigent Natascha
Christensen på mail 53534323n@gmail.com
Der er optagelse til koret forud for hver forårs- og efterårssæson, men der vil også være løbende optag.
Dirigenten vurderer om en ny korsanger kan deltage i den førstkommende koncert.
Ansøgeren om optagelse skal til en optagelsesprøve hos dirigenten. Det kræves ikke, at man kan synge efter noder, men det er en fordel for indlæringen, at man har nodekendskab, så man selv kan arbejde med tekst og melodier hjemme mellem korprøverne.
Ud over det at synge, prioriterer koret også det sociale
sammenhold. Der er indlagt en kaffepause til korprøverne, hvor kormedlemmerne
har kage med på skift. Ved særlige lejligheder afholdes der sammenkomster hos
et kormedlem – bl.a. efter den årlige julekoncert.
Kursusnummer
25.0241
Dato og tid
Man 13.01.2025 19:30-21:30
Underviser
Natascha Pontoppidan
Undervisningssted
Rørkjær Skole
6700 Esbjerg
Lokale
Samlingssalen
Pris
0,- | Kor og orkestre |